En tryg og sjov hverdag for din bedste ven - med socialisering gennem leg og samvær med andre hunde.
Jeg ved det som hundeejer er en kæmpe tillidssag at overlade sin hund til en fremmed hundelufter. Det er for mig en selvfølge at behandle og passe på din hund som om den var min egen. Gensidig tryghed og respekt er for mig meget vigtigt, samt at kemien skal være der både mellem mig og hundeejer, og ikke mindst mellem mig og hunden.
 
Stacks Image 0


I hundeskoven bliver der leget, snuset, badet, tumlet og gået i en times tid. Da jeg går ind for kvalitet fremfor kvantitet er der max seks hunde med på hver tur. Hunde der passer sammen i temperament og energi niveau kommer ud at gå sammen. Ingen hund kommer på tur med hunde de ikke kan lide.
Stacks Image 1


Jeg elsker dyr og især hunde, store som små. De giver mig energi, livsglæde og masser af sjove oplevelser. Jeg nyder at være ude i den fri natur sammen med mine hundevenner, og mærke de skiftende årstider. Selv har jeg Alfred, en skøn Basset Hound, der selvfølgelig også er med på tur.
 
Stacks Image 2


Jeg hjælper gerne når I har fået hvalp og hverdagen med arbejde og "være alene hjemme" er startet. Jeg besøger hvalpen, hygger lidt med den og går en lille tissetur. Og når hvalpen er moden til det kan den komme på skovtur med de andre hunde.

Jeg håber du har fået lyst til at lære mig at kende. Find en dag hvor vi kan mødes, så vil jeg fortelle om hvem jeg er og hvad jeg kan tilbyde. Sammen finder vi den løsning der passer jer bedst.